- er blevet en farverig virksomhed..!
Den første april 1986 startede Arne Hvid Grafisk Arbejde midt i Guderup. Som det fremgår af navnet, var det allerede dengang meningen, at firmaet ikke »kun« skulle være et trykkeri, men et firma, som kunne levere designlinier og andet reklamemateriale til mindre og mellemstore virksomheder.
Ideen viste sig hurtigt at være god, for allerede efter det første år blev det nødvendigt at ansætte de første 2 medarbejdere.
I 1991 blev Grafisk Arbejde til Grafisk Arbejde A/S og flyttede til større lokaler på Kirkevej 16, hvor firmaet har til huse i dag. Efter en om- og tilbygning i 2005 blev Bastian Dreier Jessen medejer af et nyt driftselskab Grafisk Arbejde ApS.
I april 2010 købte Bastian de sidste anparter og er nu ene indehaver af firmaet. Firmaet beskæftiger i dag 5 heltids- og 2 deltidsansatte.



